Bæredygtighed
Hvor bæredygtig er alpakauld egentlig? Det ærlige miljøregnskab
Timm Quandt7 min. læsetid
»Er alpakauld bæredygtig?« På etiketter og i webshoppers tekster er svaret næsten altid ja, gerne pakket ind i ord som »bæredygtig naturfiber« eller »klimavenlig«. Det underbygges sjældent med rigtige tal. Jeg har gennemgået to fagfællebedømte livscyklusvurderinger af alpakafiber. De besvarer ikke spørgsmålet med en reklamesætning, men med to meget forskellige vinkler på det samme råstof, og netop dér ligger knasten.
0,449 kg CO₂ – aftrykket fra en enkelt gang
Et studie fra 2023, offentliggjort i fagtidsskriftet Science of the Total Environment, har undersøgt en sweater af 100 procent peruansk alpakafiber gennem hele dens livsforløb, fra udvinding af råstoffet til bortskaffelse. I livscyklusvurderinger kaldes denne tilgang cradle-to-grave. I stedet for en værdi pr. sweater har forfatterne regnet aftrykket ned til en enkelt brug: 0,449 kg CO₂-ækvivalenter pr. gang, den bæres. CO₂-ækvivalenter er den gængse måleenhed i livscyklusvurderinger: Forskellige drivhusgasser som metan eller lattergas omregnes efter deres klimaeffekt sammenlignet med CO₂ og samles i én værdi.
Fordelingen er interessant. Med 70 procent falder langt den største andel på fiberproduktionen, altså avl og klipning af dyrene. Distributionen, altså transport og salg, udgør 14 procent. Alle de øvrige faser tilsammen, fra forarbejdning til bortskaffelse, står for de resterende 16 procent.
53 kg CO₂ pr. kilo fiber – set fra gården
Et andet studie, offentliggjort i 2022 af Gómez-Quispe og kolleger i fagtidsskriftet Tropical Animal Health and Production, ser ikke på den færdige sweater, men på et ekstensivt peruansk system i Andesbjergene frem til gårdens port, altså cradle-to-farm-gate. Resultatet: 53,0 kg CO₂-ækvivalenter pr. kilo fiber, beregnet ved en biofysisk allokering. Det betyder, at udledningerne fordeles på fiber og kød efter den biologiske indsats i stedet for efter markedsprisen. Målt på dyrenes levende vægt svarer det til 22,6 kg pr. kilo.
Den største driver er her ikke forarbejdningen, men fordøjelsen. Enterisk fermentering, altså den metan, der dannes, når grovfoder fordøjes af mikroorganismer i dyrenes mave, udgør 67 procent. Dertil kommer direkte og indirekte udledninger af lattergas med 29 procent.
| Kendetegn | Studie 2023 (sweater) | Studie 2022 (fiber ab gård) |
|---|---|---|
| Systemgrænse | cradle-to-grave | cradle-to-farm-gate |
| Funktionel enhed | én gang sweateren bæres | ét kg råfiber |
| Resultat | 0,449 kg CO₂-ækv. | 53,0 kg CO₂-ækv. (22,6 kg pr. kg levende vægt) |
| Største enkeltdriver | Fiberproduktion, 70 % | Enterisk fermentering, 67 % |
Hvorfor du ikke må regne de to tal op mod hinanden
Det er fristende at stykke et eller andet fængende nøgletal sammen af 0,449 kg og 53 kg. Det er netop det, du skal lade være med. De to studier måler forskellige ting med forskellige systemgrænser og funktionelle enheder: det ene »én gang en færdig sweater bæres« gennem hele dens livsforløb, det andet »ét kilo råfiber« frem til gårdens port, før der overhovedet er spundet eller syet noget. Man kan ikke dividere det ene tal med det andet eller lægge dem sammen og ud fra det konstruere et globalt gennemsnit for alpakauld.
Det er desuden vigtigt, at begge tal stammer fra hver sit enkelte studie af peruanske systemer. Det er ikke et verdensgennemsnit for alpakahold, og det siger intet om, hvordan en besætning i Tyskland eller Australien ville klare sig. Finder man ikke det forbehold i en sammenligningstabel, bør man være skeptisk.
Hvad begge studier alligevel viser samstemmende
Trods forskellige systemgrænser viser begge studier det samme mønster: Langt størstedelen af udledningerne opstår på gården, ikke i spinderiet eller ved forsendelsen. I sweaterstudiet er det 70 procent til fiberproduktionen, i farm gate-studiet 67 procent alene til dyrenes fordøjelsesmetan. Forarbejdning og logistik spiller i begge tilfælde en underordnet rolle.
Det stemmer overens med det, man kender fra andre animalske naturfibre. Ved fåreuld og kashmir ligger håndtaget ligeledes hos dyret, ikke på fabrikken. Vil man forbedre en naturfibers miljøregnskab, skal man altså tage fat i dyrehold, fodring og flokstørrelse, ikke kun i spindeprocessen.
Hvad der (endnu) ikke er dokumenteret
To påstande, der ofte cirkulerer i forbindelse med disse studier, holder ikke ved et nærmere eftersyn. Den første: Det bliver gerne tilspidset til, at omkring 85 procent af fiberfasens klimapåvirkning alene stammer fra dyrenes fordøjelsesmetan. Det tal kan ikke udledes af sweaterstudiet. Det eneste, der kan dokumenteres, er metanens dominans på 67 procent fra det separate farm gate-studie, hverken mere eller mindre.
Det andet åbne spørgsmål: En ordentlig, metodisk ensartet sammenligning af alpakafiber med kashmir, merinould og syntetiske fibre, med areal, vand og CO2 samlet, findes endnu ikke i den holdbare faglitteratur. Sammenligningstabeller, der cirkulerer på nettet og generelt udråber alpakauld som mere klimavenlig end kashmir eller polyester, bygger som regel ikke på en fælles metode. Læs dem med forsigtighed.
Hvad det betyder for dig
For miljøregnskabet betyder det: Alpakauld er ikke en emissionsfri fiber, selv om den er naturlig, biologisk nedbrydelig og fri for mikroplast. Dens CO2-aftryk opstår overvejende hos dyrene selv, ganske som ved uld eller kashmir. Leder man efter den mest klimavenlige fiber overhovedet, findes der i dag intet seriøst, metodisk solidt svar.
For avlere og dyreholdere betyder det: Ærlig kommunikation slår ethvert udokumenteret reklameudsagn. I stedet for at reklamere med »klimaneutral« eller »mere bæredygtig end X«, hvilket ganske enkelt ikke kan udledes af de foreliggende studier, kan det betale sig at henvise til det, der faktisk passer: ekstensiv græsning, en ansvarligt ført flok og et slutprodukt uden syntetiske fibre.
Ofte stillede spørgsmål
Er alpakauld bæredygtig?
Alpakauld har et reelt, målbart CO2-aftryk, som overvejende opstår hos dyrene selv, ikke i spinderiet eller ved forsendelsen. Den er dermed ikke en emissionsfri fiber, men den er naturlig, biologisk nedbrydelig og fri for mikroplast. En holdbar sammenligning med andre fibre som kashmir eller merinould mangler indtil videre i faglitteraturen.
Hvor stort er alpakauldens CO2-aftryk?
Et studie fra 2023 (Science of the Total Environment) sætter aftrykket for en sweater af 100 procent peruansk alpakafiber til 0,449 kg CO2-ækvivalenter pr. gang, den bæres. Et andet studie fra 2022 (Gómez-Quispe et al.) når for et peruansk andesbjergsystem frem til 53,0 kg CO2-ækvivalenter pr. kilo råfiber ab gård. De to tal har forskellige systemgrænser og må ikke regnes op mod hinanden.
Hvorfor udleder alpakauld CO2?
Den største driver er enterisk fermentering, altså den metan, der dannes, når grovfoder fordøjes af mikroorganismer i dyrenes mave. Ifølge farm gate-studiet af Gómez-Quispe et al. (2022) står den for 67 procent af udledningerne, og dertil kommer 29 procent direkte og indirekte udledninger af lattergas.
Er alpakauld mere klimavenlig end kashmir eller merinould?
Det kan de foreliggende studier ikke besvare seriøst. En metodisk ensartet sammenligning af alpakafiber med kashmir, merinould og syntetiske fibre på tværs af areal, vand og CO2 findes endnu ikke i den holdbare faglitteratur. Sammenligningstabeller, der generelt udråber alpakauld som mere klimavenlig, bygger som regel ikke på en fælles metode.
Hvor opstår de fleste udledninger ved alpakauld?
På gården, ikke ved forarbejdningen. Sweaterstudiet fra 2023 henfører 70 procent af udledningerne til fiberproduktionen, og farm gate-studiet fra 2022 placerer 67 procent ved dyrenes fordøjelsesmetan. Begge studier viser uafhængigt af hinanden, at håndtaget sidder hos dyret, som ved de fleste animalske naturfibre.
