Vagtlamaer: Sådan beskytter lamaer flokke af får og geder mod rovdyr

Hvad studiet fra Iowa State viser

Den vigtigste datakilde om emnet stammer fra Iowa State University. I en spørgeundersøgelse fra 1990 vurderede 80 procent af dyreholderne deres vagtlamaer som effektive. Endnu mere sigende er det andet tal: De gennemsnitlige tab til rovdyr faldt hos de adspurgte besætninger fra 22 til 8 procent. Det er ikke en enkeltstående anekdote, men en bredt anlagt undersøgelse blandt folk i praksis, som faktisk arbejder med vagtlamaer.

Det bemærkelsesværdige er, at det er et enkelt, upåfaldende dyr, der gør forskellen. Intet ekstra hegn, ingen nattevagt, ingen teknik, bare en lama, der står på samme mark som fårene eller gederne og følger sine naturlige instinkter.

Hvor pålidelig er beskyttelsen egentlig?

I litteraturen om vagtlamaer bliver effekten delt endnu finere op, i tre grupper af dyr.

For det store flertal af de anvendte dyr kan indsatsen altså betale sig. En lille rest af lamaerne duer ikke som vogtere, sådan er det med ethvert dyr med sin egen personlighed, og det kan næppe forudsiges pålideligt på forhånd.

Hvem vagtlamaer hjælper imod, og hvem ikke

Vagtlamaer er specialister, ikke et universalvåben. De virker især mod hundedyr, altså prærieulve, ræve og løse hunde. Det dækker en stor del af de reelle angreb på flokke af småkvæg. Mod store rovdyr som bjørne eller pumaer er vagtlamaer derimod virkningsløse, og det samme gælder mod hele flokke. En enkelt lama, uanset hvor modig den er, har ingen chance mod flere koordinerede angribere eller et markant større rovdyr.

I praksis betyder det: Ved man, at problemet i ens egen egn især er ræve, løse hunde eller, i Nordamerika, prærieulve, får man med en vagtlama en solid og billig beskyttelse. Hvor der færdes større rovdyr, skal der yderligere tiltag til, så er en lama alene ikke nok.

Sådan forsvarer en lama flokken

Nærmer en ubuden gæst sig, reagerer en god vagtlama i en fast rækkefølge. Først kommer et skingert alarmkald, som ofte sammenlignes med et rustent dørhængsel og kan høres over hele marken. Derefter løber dyret direkte mod truslen i stedet for at flygte og bruger spark, bid eller målrettet spyt. Til sidst stiller det sig mellem den ubudne gæst og flokken og holder stillingen, indtil faren er drevet over. Det er ikke et indlært trick, men et udtryk for lamaers naturlige territorie- og flokadfærd.

Det usædvanlige er især den retning, lamaen reagerer i. Får og geder er flugtdyr, der spreder sig, når der er fare. En lama løber i stedet mod truslen. Det er netop den forskel i adfærd, der overhovedet gør den til vogter og ikke bare til en, der følger med flokken.

Ét dyr, kastreret: den rigtige sammensætning

Når man vælger dyret, kommer det an på detaljer, der afgør succes eller fiasko. Bedst har en enkelt lama pr. flok vist sig. Bruger man flere handyr på samme tid, knytter de sig til hinanden i stedet for til fårene eller gederne, og beskyttelseseffekten forsvinder næsten helt.

To sammensætninger har vist sig at virke: en kastreret han, altså en vallak, fra omkring to år, eller en hoppe, der endnu ikke er parret, en maiden. Ukastrerede hingste regnes derimod for farlige. De forsøger at bedække moderfår og kan skade dem i forsøget. Derfor skal en kommende vagtlama kastreres allerede måneder før selve indsatsen, så interessen for parring faktisk forsvinder og ikke bare undertrykkes udadtil. Nyere iagttagelser tyder i øvrigt på, at hunner, der ikke er parret, kan være de bedste vogtere, men det er endnu ikke endeligt dokumenteret.

Mere om fagudtryk som vallak, maiden og hingst, og om hvordan lama og alpaka ellers adskiller sig, kan du læse i artiklen Alpaka eller lama? De vigtigste forskelle.

Lama eller vogterhund?

Vogterhunden er det etablerede alternativ, og en direkte sammenligning viser, hvor vagtlamaens grænser går. I et studie af Saitone og kolleger fra 2020 reducerede fem vogterhunde på en gård med 500 får tabene markant. Økonomisk kunne det alligevel ikke betale sig: Regnet over syv år oversteg omkostningerne gevinsten med 13.413 amerikanske dollar. Hundenes store fordel er dog fortsat deres bredere anvendelse. De virker også mod bjørne og pumaer, hvor lamaen er magtesløs.

I Centraleuropa er brugen af lamaer som beskyttelse af flokke stadig ny. I Østrig bruges lamaer, sjældnere alpakaer, for eksempel som supplement til hegn og vogterhund for at beskytte får og fjerkræ. Størrelse og årvågenhed holder allerede mange rovdyr på afstand. Solide langtidsdata for det tysktalende område findes dog næppe endnu, og praksis følges i øjeblikket videnskabeligt.

I øvrigt: lamaen som pakdyr

Vagttjenesten er ikke det eneste arbejde, en lama påtager sig. Klassisk er den også Andesbjergenes pakdyr og bærer omkring 25 til 30 procent af sin kropsvægt over 8 til 13 kilometer om dagen. Vagtdyr og pakdyr udelukker ikke hinanden, begge er roller, som lamaens robuste, selvsikre væsen passer godt til.